Davs igen :p
Nå, de fleste har efterhånden hørt om fænomenet "skraldere". Det har jeg også og jeg har længe haft lyst til at prøve - og længe fulgt med på diverse facobook grupper og set hvad folk finder.
I starten tænkte jeg som de fleste andre - Føj for den. At folk kan få sig til det. Og så spise det???
Men så gik jeg på opdagelse i billeder der er lagt op, og langt de fleste varer havde samme standart som dem i min lokale netto. Og mange af varerne var faktisk pænere.
Så for nogen måneder siden var jeg ude for første gang. Jeg var super spændt! Det var da også spændende, men udbyttet ret sølle. Jeg fik brød og løg.
Nå, men brødet blev der da rå hygget med næste morgen, og løgene holdt i evigheder.
I går kom jeg så ud igen. Jeg blev kontaktet af en fra en af grupperne og vi tog ud sammen i bil. Vi tog først op og hentede brød. Rigeligt til os hver. Så var det ellers videre. Vi tjekkede en del containere der var tomme. Men som vi blev enige om - de første par gange bbliver dyre i benzin, da man ligesom kortlægger ens muligheder. Vi kørte dog kun 15 km! Vi fandt 2 steder. Første sted var der ikke voldsomt, men mere end rigeligt af både frugt og grønt. Næste sted fandt vi MASSER. Jeg fik 3 poser rodfrugter med hjem, mere grønt, kakao, æbler, porrer osv. Vi var helt høje. Det fedest var alle de penge der nu var sparet.
Jeg behøver ikke bruge penge på brød den næste uges tid. Og rodfrugterne kan blive til en gang god og sund suppe.
Men med alle de lækkerier man kan finde i sådan en container, så er der også en del rengøring. Hold da fast, alt skal rengøres og pakkes om, affaldet skal ud, så der ikke lugter indenfor. Bordene skal vaskes efter. Men sikke et syn når alt er vasket og lagt frem. Ren luksus!
Vi fandt også lidt pålæg og kød, men ingen af os turde tage den chance før det er blevet lidt koldere om aftenen og natten.
Jeg glæder mig til næste gang vi skal ud.
Få fyldt op med lækkert morgenbrød. Køleskabet med alt mulig lækkert. Slippe for den store udgift til brugt. Og til vinter - pålæg og kød.
Og bedst af alt - er alle de penge jeg kan spare, som jeg så kan vælge at bruge på mine børn. Fx spare sammen til at få istansat deres værelse! Prioritet nummer 1. Og så er min taske gået i stykker, mine sko er knap så kønne go ved at falde fra hinanden og nu vi går ind i den våde årstid - jeg har ikke haft et sæt regntøj og gummistøvler i det der ligner 10 år!
søndag den 29. september 2013
fredag den 27. september 2013
Livsstilsændring
Ja! Så skal der sku ske noget!
Jeg har tidligere oplevet ting der har drænet mig fuldstændig! Alle de ting har gjort at jeg nu er blevet meget opmærksom på mig selv og hvad JEG har brug for. Der er ikke andre til at passe på mig, så lidt egoistisk bliver jeg nødt til at være.
For det første, så er jeg blevet klar over at jeg mangler noget at "tro" på. Noget der kan give mig håb og styrke. Noget udefra der ikke, kommer an på mig. Det er underligt at sige, men jeg er nok kristen. Det er nu engang det jeg er vokset op med.
Den måde jeg er opdraget på, så det har føltes naturligt. Jeg har et kors hængende ved mit kontor. Og et lille et liggende på bordet. Det giver mig styrke.
Når jeg kører i bus om morgenen er solopgangen nogen gange meget kraftig (lys) og smuk. Det minder mig om at der er mere mellem himmel og jord. Noget der nok skal passe på mig, give mig styrke og hjælpe mig gennem dagen. -Og jeg kommer igennem dagen.
Det føles rart.
Dernæst er jeg begyndt at træne. Der skal ske noget. Jeg er træt af den flade røv, maven der buler den forkerte vej. For da slet ikke at nævne jeg er ved at omkomme når jeg er kommet op på anden sal på arb. Det skal være slut!
Jeg prøver at komme ud og løbe 2-3 gange om ugen - det har dog været svært i den seneste tid da jeg dels er totalt udkørt når jeg kommer hjem med hovedpine og spænninger. Og dels er mine løbebukser ikke vasket så hvor hver 10 meter skal jeg trække dem op så de ikke hænger halvt nede om bagdelen. Det er knap så fedt og ret forstyrrende når jeg lige rammer et godt løbetempo. Så der er lidt der skal rettes op. Bukserne vaskes og et los i bagdelen så jeg kommer ud. Det er "kun" 3,6 km. En lille halv time og det burde være til at overkomme.
Og mavetræningen er 5 minutter - 8 hvis jeg er hard core. Og det giver bonus. Nu har jeg ret treg mave (øv øv og av av) men det gavner sig altså lige at smide sig 5 min på gulvet og give den gas.
At komme af med afføring, giver en mindre opppustet mave, så der er "bonus" næsten med det samme. Så selvom der er lang vej til en fladere mave, så hjælper det gevaldigt.
Sammen med dette er jjeg begyndt at se nærmere på hvad jeg spiser. Nogen madvarer giver oppustethed og dette er jeg blevet opmærksom på - og undgår så vidt muligt de produkter i større mængder. For mange kartofler og jeg ligner en badebold. Lys chokolade og jeg ligner en badebold. Og sidst men ikke mindst lyst brød! Så mavetræning og næsten udelukkelse af de tre ting gør at det ligner jeg har smidt nogen kilo - Det siger jeg jo ikke nej tak til :D
Når nu jeg lægger mange kræfter i stress og træning så har jeg brug for mentalt ro. Jeg er begyndt at høre Bob Marley. Skøn skøn musik og skønne tekster. Slapper helt af når jeg lytter til hans musik og stemme. Jeg hører det også gerne når jeg løber. Det giver bedre kontrol over vejrtrækningen, at synge med øger også et eller andet (som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad er), og så fokuserer jeg ikke så meget på hvor langt jeg har løbt, om jeg begynder at blive træt osv. Jeg kan nemmere køre på.
Jeg satte faktisk Bob Marley på en dag her hjemme da min store pige var syg, og hun slapper så godt af. Lå på gulvet og legede og prøvede at synge med. Der faldt en anden ro over hende.
Tanke vækkende hvis du spørg mig.
Nu vil jeg skubbe sundhed til side og nyde min aften med sodavand (light), en flødebolle og en skål slik. Og når jeg rigtig skal hygge - en hjemmelavet muffin overhældt med Sherry. Føj det er godt!
Jeg har tidligere oplevet ting der har drænet mig fuldstændig! Alle de ting har gjort at jeg nu er blevet meget opmærksom på mig selv og hvad JEG har brug for. Der er ikke andre til at passe på mig, så lidt egoistisk bliver jeg nødt til at være.
For det første, så er jeg blevet klar over at jeg mangler noget at "tro" på. Noget der kan give mig håb og styrke. Noget udefra der ikke, kommer an på mig. Det er underligt at sige, men jeg er nok kristen. Det er nu engang det jeg er vokset op med.
Den måde jeg er opdraget på, så det har føltes naturligt. Jeg har et kors hængende ved mit kontor. Og et lille et liggende på bordet. Det giver mig styrke.
Når jeg kører i bus om morgenen er solopgangen nogen gange meget kraftig (lys) og smuk. Det minder mig om at der er mere mellem himmel og jord. Noget der nok skal passe på mig, give mig styrke og hjælpe mig gennem dagen. -Og jeg kommer igennem dagen.
Det føles rart.
Dernæst er jeg begyndt at træne. Der skal ske noget. Jeg er træt af den flade røv, maven der buler den forkerte vej. For da slet ikke at nævne jeg er ved at omkomme når jeg er kommet op på anden sal på arb. Det skal være slut!
Jeg prøver at komme ud og løbe 2-3 gange om ugen - det har dog været svært i den seneste tid da jeg dels er totalt udkørt når jeg kommer hjem med hovedpine og spænninger. Og dels er mine løbebukser ikke vasket så hvor hver 10 meter skal jeg trække dem op så de ikke hænger halvt nede om bagdelen. Det er knap så fedt og ret forstyrrende når jeg lige rammer et godt løbetempo. Så der er lidt der skal rettes op. Bukserne vaskes og et los i bagdelen så jeg kommer ud. Det er "kun" 3,6 km. En lille halv time og det burde være til at overkomme.
Og mavetræningen er 5 minutter - 8 hvis jeg er hard core. Og det giver bonus. Nu har jeg ret treg mave (øv øv og av av) men det gavner sig altså lige at smide sig 5 min på gulvet og give den gas.
At komme af med afføring, giver en mindre opppustet mave, så der er "bonus" næsten med det samme. Så selvom der er lang vej til en fladere mave, så hjælper det gevaldigt.
Sammen med dette er jjeg begyndt at se nærmere på hvad jeg spiser. Nogen madvarer giver oppustethed og dette er jeg blevet opmærksom på - og undgår så vidt muligt de produkter i større mængder. For mange kartofler og jeg ligner en badebold. Lys chokolade og jeg ligner en badebold. Og sidst men ikke mindst lyst brød! Så mavetræning og næsten udelukkelse af de tre ting gør at det ligner jeg har smidt nogen kilo - Det siger jeg jo ikke nej tak til :D
Når nu jeg lægger mange kræfter i stress og træning så har jeg brug for mentalt ro. Jeg er begyndt at høre Bob Marley. Skøn skøn musik og skønne tekster. Slapper helt af når jeg lytter til hans musik og stemme. Jeg hører det også gerne når jeg løber. Det giver bedre kontrol over vejrtrækningen, at synge med øger også et eller andet (som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad er), og så fokuserer jeg ikke så meget på hvor langt jeg har løbt, om jeg begynder at blive træt osv. Jeg kan nemmere køre på.
Jeg satte faktisk Bob Marley på en dag her hjemme da min store pige var syg, og hun slapper så godt af. Lå på gulvet og legede og prøvede at synge med. Der faldt en anden ro over hende.
Tanke vækkende hvis du spørg mig.
Nu vil jeg skubbe sundhed til side og nyde min aften med sodavand (light), en flødebolle og en skål slik. Og når jeg rigtig skal hygge - en hjemmelavet muffin overhældt med Sherry. Føj det er godt!
Lidt om de nye udfordringer i min hverdag
Nu er det vist længe siden sidst!
Men der er også sket en masse. Sommeren er godt på hel. Vinterjakkerne er fundet frem. I det mindste min. Pigerne klarer den med en overgangs jakke og en tyk bluse. Sådan en jakke mangler jeg virkelig.
Jeg har også fået en læreplads. Det brude jo være skønt, men jeg er lidt blandet. Under alle omstændigheder er det bedre end fx kontanthjælp! Men hvad hjælper en elevplads, når jeg er mentalt drænet om eftermiddagen? Drømmer om mit arbejde og går rundt med konstant hovedpine?
Det er en noget større udfordring end jeg nogen sinde havde forestilt mig.
Jeg går med blandede tanker - skal jeg holde ud og blive? 6 måneder mere i samme afdeling og 2 måneder mere der hvor jeg sidder nu (debit/kredit). Skal jeg bare hænge i? Lade de hårde kommentarer prælle af? Vende den anden kind til? Ærligt, så er jeg alt for tit ked af det når jeg går hjem!
MEN, vælger jeg så at sige tak og farvel, så er der absolut ingen garanti for at jeg finder noget nyt. Jeg ender på kontanthjælp. Jeg kan tidligst komme på en ny uddannelse til januar. Arbejde er ikke voldsomt relevant, da jeg jo har minimal erfaring. Og elevplads? Altså, ud af en klasse på 25 er vi 4 der har fået en elevplads. Bum, så er statestikken ligesom lagt. Så er det ikke bedre at holde ud? Trods røde øjne, hovedpine og et ikke eksiterende selværd.
Tja, jeg ved det sku ikke. Ville det blive bedre et andet sted? Tja,det kommer vel helt an på de personer der er der. Det kan både blive bedre, men også langt værre.
Så min konklussion er blevet at jeg nok må holde ud. Håbe på det bedste når jeg skifter (mini) afdeling.
Nå, men noget helt andet. Nu tager jeg jo toget om morgenen.
Altså først bussen. Samme rutine dag ud og dag ind. De samme mennesker er med bussen hver dag. Samme stress for at nå toget. Et tog der altid er totalt proppet uden mulighed for at sidde ned. (har da heldigvis kun 6 min til jeg skal af). Og når jeg så står af sammen med det der ligner 150 andre mennesker der stormer mod trapperne - er det med at holde på hat og briller og prøve at lægge sig foran med de andre hurtige - ellers ender man bag alle dem der går langsomt og fylder det hele = endnu mere stress op til bussen.
Og mens alle de her mennesker stormer afsted, så er det somen hord af mennesker, ja en hel væg. STAKKELS dem der skal krydse væggen af mennekser.
Det er faktisk lidt komisk.
Hele min dag er faktisk en stor rutine - præget og styret af andre mennesker. Like a puppets on a string.
Om aftenen er jeg så træt, brugt og mentalt uddrænet at jeg ser et afsnit Dexter med kæresten og går i seng kl 21! Så må jeg opgive og gå i seng.
Forhen bad jeg til at mine børn ikke blev ringet hjem. Det betød sygefravær og jeg missede en masse undervisning i skolen. Nu beder jeg til at mine børn bliver ringet hjem. Gerne med tynd mave, bræk eller noget andet der varer nogen dage. SÅ kan jeg holde fri og nyde mine børn - hellere bræk og tynd mave i stride strømme. (hvor er det egentlig frygteligt at det skal være sådan.)
Det var ikke et voldsomt positivt indlæg, men det viser "bagsiden af medaljen".
Og bare for at afslutte - hvis jeg ikke bliver headhunted af et firma, må jeg bare holde ud. Jeg VIL have min uddannelse, så jeg kan komme videre i mit liv. Jeg har børn og vi skal have råd til ferie og hvad der ellers hører til med børn. Et hus, bil og hund ville være drømmen, så det skal der arbejdes på - og det kræver sørme en normal løn! Slut prut - der skal være råd til at kunne lave noget impulsivt uden at det skal vælte budgettet. Og som mor må man være et godt forbillede. De ser jeg har gået i skole, tager en uddannelse, går på arbejde og passer det.
Men der er også sket en masse. Sommeren er godt på hel. Vinterjakkerne er fundet frem. I det mindste min. Pigerne klarer den med en overgangs jakke og en tyk bluse. Sådan en jakke mangler jeg virkelig.
Jeg har også fået en læreplads. Det brude jo være skønt, men jeg er lidt blandet. Under alle omstændigheder er det bedre end fx kontanthjælp! Men hvad hjælper en elevplads, når jeg er mentalt drænet om eftermiddagen? Drømmer om mit arbejde og går rundt med konstant hovedpine?
Det er en noget større udfordring end jeg nogen sinde havde forestilt mig.
Jeg går med blandede tanker - skal jeg holde ud og blive? 6 måneder mere i samme afdeling og 2 måneder mere der hvor jeg sidder nu (debit/kredit). Skal jeg bare hænge i? Lade de hårde kommentarer prælle af? Vende den anden kind til? Ærligt, så er jeg alt for tit ked af det når jeg går hjem!
MEN, vælger jeg så at sige tak og farvel, så er der absolut ingen garanti for at jeg finder noget nyt. Jeg ender på kontanthjælp. Jeg kan tidligst komme på en ny uddannelse til januar. Arbejde er ikke voldsomt relevant, da jeg jo har minimal erfaring. Og elevplads? Altså, ud af en klasse på 25 er vi 4 der har fået en elevplads. Bum, så er statestikken ligesom lagt. Så er det ikke bedre at holde ud? Trods røde øjne, hovedpine og et ikke eksiterende selværd.
Tja, jeg ved det sku ikke. Ville det blive bedre et andet sted? Tja,det kommer vel helt an på de personer der er der. Det kan både blive bedre, men også langt værre.
Så min konklussion er blevet at jeg nok må holde ud. Håbe på det bedste når jeg skifter (mini) afdeling.
Nå, men noget helt andet. Nu tager jeg jo toget om morgenen.
Altså først bussen. Samme rutine dag ud og dag ind. De samme mennesker er med bussen hver dag. Samme stress for at nå toget. Et tog der altid er totalt proppet uden mulighed for at sidde ned. (har da heldigvis kun 6 min til jeg skal af). Og når jeg så står af sammen med det der ligner 150 andre mennesker der stormer mod trapperne - er det med at holde på hat og briller og prøve at lægge sig foran med de andre hurtige - ellers ender man bag alle dem der går langsomt og fylder det hele = endnu mere stress op til bussen.
Og mens alle de her mennesker stormer afsted, så er det somen hord af mennesker, ja en hel væg. STAKKELS dem der skal krydse væggen af mennekser.
Det er faktisk lidt komisk.
Hele min dag er faktisk en stor rutine - præget og styret af andre mennesker. Like a puppets on a string.
Om aftenen er jeg så træt, brugt og mentalt uddrænet at jeg ser et afsnit Dexter med kæresten og går i seng kl 21! Så må jeg opgive og gå i seng.
Forhen bad jeg til at mine børn ikke blev ringet hjem. Det betød sygefravær og jeg missede en masse undervisning i skolen. Nu beder jeg til at mine børn bliver ringet hjem. Gerne med tynd mave, bræk eller noget andet der varer nogen dage. SÅ kan jeg holde fri og nyde mine børn - hellere bræk og tynd mave i stride strømme. (hvor er det egentlig frygteligt at det skal være sådan.)
Det var ikke et voldsomt positivt indlæg, men det viser "bagsiden af medaljen".
Og bare for at afslutte - hvis jeg ikke bliver headhunted af et firma, må jeg bare holde ud. Jeg VIL have min uddannelse, så jeg kan komme videre i mit liv. Jeg har børn og vi skal have råd til ferie og hvad der ellers hører til med børn. Et hus, bil og hund ville være drømmen, så det skal der arbejdes på - og det kræver sørme en normal løn! Slut prut - der skal være råd til at kunne lave noget impulsivt uden at det skal vælte budgettet. Og som mor må man være et godt forbillede. De ser jeg har gået i skole, tager en uddannelse, går på arbejde og passer det.
Abonner på:
Opslag (Atom)