søndag den 6. oktober 2013

Arbejdstonen

Der er en ting jeg har tænkt over.
Nu er jeg jo ikke lykkelig over min arbejdsplads. Jeg får nogen slag over nakken og trives ikke.

Hvorfor i al verden, skal andre have lov til at bestemme og diktere hvordan ens dag skal være?? og i sidste ende have lov til at bestemme hvordan man har det derhjemme? Og det får vedkommende jo når man tænker over ting derhjemme.

Det er ikke fair på nogen måde.

Jeg er i den situation, hvor den der skal oplære mig på arbejde - vist ikke kan lide mig. Det er måske lige voldsomt nok, men det føles sådan. Måske vi bare er kommet skævt ind på hinanden, men det ændrer ikke på hvordan jeg har det med hele situationen. Det er ikke i orden at jeg skal være ked af det. Hvis det ikke skal være løgn så har jeg haft næsten konstant hovedpine i 4 uger nu (stopper når jeg får sovet virkelig igennem, eller glemmer alt om mit arbejde.) jeg drømmer utrolig meget om mit arbejde. Som om min hjerne prøver at forstå de ting der er svære og prøver forskellige løsnings muligheder. Alle de drømme er ekstremt virkelige og alligevel husker jeg utrolig lidt (jeg husker normalt det meste af det jeg drømmer, og er tit vågen flere gange på en nat, så går tit ind og ud af den samme drøm også). Jeg har også i de stride perioder svært ved at huske, samle tankerne, generelt koncentrere mig. Alt sammen tegn på stress, som jeg tolker det. Det er så udmattende.

Og jeg syntes faktisk ikke det er fair at mit arbejde, skal styre mit privatliv. Og det er sværere end det lige lyder at lade arbejde være arbejde, og holde fri når man kommer hjemme. Ikke tale om det og ikke tænke på det.
Det er en øvelse værd og måske noget arbejdspladser i generelthed burde sende sineansatte på kursus i. Mon ikke det ville øge arbejds effektiviteten og sygefraværet nedsat? Jeg bliver da påvirket af at tænke på mit arbejde i weekenden. Dagens problemer mv. om aftenen osv. Det dræner virkelig.

Som "ny" på arbejdsmarkedet kan jeg se mange ting der kunne forbedres. Ting jeg vil tage til eftertanke til når jeg selv kommer højere op i hiarkiet. En meget simpel ting er fx generel udluftning på arbejdspladsen. Altså åbne vinduerne! Og en anden ting er noget vi i grunden alle er opdraget til, men som åben bart er smidt ud til højre på en arbejdsplads - tale pænt og med respekt til hinanden!
Den vil jeg skrive mig bag øret. En negativ tone, en forkert måde at sige ting på, kan virkelig gøre en stor forskel. Og ledere burde på et kursus i at genkende person-typer og hvordan man bedst arbejder med dem og får dem til at yde det bedste.

Jo, der er mange ting jeg som ny ser, der godt kunne gøres anderledes og bedre. Det er synd at dem der sidder med det arbejde at forbedre, er forblændet af sin arbejdsplads. Måske man skulle have sådan en gruppe med 5-10 andre firmaer hvor man er på besøg en uge og så bytter erfaringer og forslag. For igen - som ny er der mange ting der har slået mig hårdt. Især hvordan folk syntes det er tilladt at tale til andre på. Puhaaaa det har slået mig i gulvet mange gange.

Dette er også værd at tage med sig, og selv være opmærksom på når man kommer ud et nyt sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar