Ja, så brokker regeringen sig igen. Vi skal have flere børn! Vi har for mange ældre! Hop så i kanen!
Ja ja, det er fint nok. Set fra min egen vinkel. Jeg har 2 børn. Jeg ville hjertens gerne have nummer 3 og nok også nummer 4. Men men men men, vi bor i en 3 værelses til en husleje af 7 tusind. HVordan skal vi få råd til noget større?
Det er jo ikke sikkert jeg kan få arbejde når jeg er uddannet. Jeg er under 25 og får derfor ca det samme udbetalt efter skat som på su - så yay, vi har super meget at rykke rundt med.
En anden ting - skulle jeg have barn nummer 3 er der nogen ting der for mig er vigtige. Jeg vil altså kunne gå hjemme med barnet (og mine andre børn) til barnet er 2 minimum.
Tænk lige en gang over denne: Vi er det land i verden, med flest udearbejde mødre - og fødselstallet falder drastisk.
I andre lande er det altså stadig normalt, at når man får sit første barn, bliver kvinden hjemmegående. Primært fordi instutitioner mv. er for dyre. Så en familie med børn har bedre råd når mor er hjemmegående. Dette kan mor jo sagtens være til børnene starter i skole. Og indtil da går dagen med alt det huslige (selvfølgelig) men det er normalt at mødre samles på legepladser og er ude med børnene. Børnene vil få gode sociale bånd, og mødrene ligeså.
Jeg er selv ung mor, og ville gerne i mødregruppe i sin tid, men endte med at takke nej. Vi var vist 7 i gruppen og jeg havde ikke 7 sidepladser i lejligheden (og egentlig heller ikke overskuddet til kraftig rengøring med en lille baby eller drage ud til 6 andre hjem og være "på". For slet ikke at nævne jeg ikke ville hive babsen frem foran 6 andre). Så det endte jeg med at takke nej til. Den anden mulighed var at mødes med andre unge, i et lokale som var lånt til formålet (fedt, neutral grund og med en fagperson til a hjælpe med baby spørgsmål), nitten var så at det var udsatte unge. Fx psykisk syge eller med andre udfordringer. Det var lige voldsomt nok - altså jeg var, og er, altså kun genert. Så det takkede jeg også nej til.
Idag både fortryder jeg og ikke fortryder. Jeg er ked af jeg aldrig lærte nogen andre at kende med børn. Men på den anden side er der ikke voldsomt mange i mit område jeg har lyst til at socialisere med. Så det er vel på en måde ok.
Nå, men tilbage til temaet. Jeg vil have lov at gå hjemme til barnet er 2, ja gerne til det er skoleklart faktisk. Det vil skabe et helt andet miljø i DK både socialt og økonomisk. Det vil jo være super, mega dyrt de første år, men jeg tænker at det nok skal komme tilbage. Set at hvert par i DK fik 2-3 børn (og ikke de 1-2 som i dag). Og helt ærlig, har man økonomien og muligheden for nummer 3 så er den tanke jo ikke helt væk. Jeg ville gerne :)
Jeg ville elske at gå på legepladsen med de 10 andre mødre. Snakke og hygge. Se børnene lege og hygge sig.
Jeg har aldrig selv gået i hverken vuggestue eller børnehave (og hader at min yngste skulle starte i vuggestue da hun var et år - det er sku for tidligt!). Jeg kom i noget et par gange om ugen, som forældre havde sat op. Lege af lokale, og så skiftes de til at passe os børn nogen timer. Vi legede, fik mad og gik ture - jeg elskede det! Jeg mødtes med vennerne og ellers havde min trygge base hjemme ved mor hvor jeg vidste hvordan ting var og alt var trygt.
Hvor ville jeg ønske jeg havde samme mulighed for det til mine børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar